Sommeren 07 (Hvilken sommer!?)
Efter en dejlig lang sommerferie med hedebølger, iskolde lemonadedrinks og dagelange ophold ved stranden er vi nu nået til efteråret.
Ej nej nej…!
Jeg prøver lige igen:
Efter en halvklam og særdeles våd (sommer?)-ferie med mørke skyer og indendørs aktiviteter er vi nu nået til efteråret. Hvor blev sommeren af?
På DMI.dk kan man læse nyhedsartikler med overskrifterne “På vej mod rekordvådt år“, “142 millimeter på halvanden time” og “Så våd er sommeren“. Sommeren blev bestemt ikke som forventet. Christine og jeg besluttede at holde sommerferie “sent” i år fordi under alle de andre somre har august tit haft det bedst rent vejrmæssigt, men nej - ikke i år.
Dog tog Christine, Martin (griseridderen), Misty og Jeg alligevel på campingtur på Raageleje Campingplads. Èn uge spækket med våde madresser og dyner, regn 80% af tiden og en sur campingchef. Det var dog de slemme ting. De resterende 20% af ugen kom Stina (fra video’en med sin “Drunk Talk”) blandt andet forbi og vi blev fulde.
Udover det, blev det da også til et par hop på hoppepuden, lidt badmintonspil og et par gode grillaftener. Det vigtigste var at vi hyggede os - og det gjorde vi skam
Jeg knipsede også en masse billeder og jeg har skam lagt de fleste online. Klik her for at se dem.
Regnen piskede ned og vi kørte til det nærmeste byggemarked for at købe nogle presenninger. Da vi kom tilbage til pladsen byggede Martin og jeg en overdækning af vores lejr i allerbedste “MacGyver-stil”.
//Testrup
Kommentarer